Vangs keramiske Værksted

Heidi Vang er kvinden bag Vangs keramiske værksted.

Hun er vild med lertøj og har skabt en lang række smukke produkter som alle har det til fælles, at hver enkelt genstand er hånddrejet med kærlighed på det lille fynske værksted.

Alt fra Vang er produceret ud fra bæredygtige principper. Alt glasur og ler købes i Danmark. Restler genanvendes og 2. sortering sælges hvis det kan og går ellers videre til værkstedets lokale friskole.

Der anvendes kun glasurer som er godkendt til fødevarer og alle Vangs produkter tåler opvaskemaskine, ovn og mikro.